Ældre Sagen søger studerende til spændende kvantitative analyseopgaver

Ældre Sagens afdeling for Samfundsanalyse søger en stud.polit./stud.oecon./stud.scient.soc eller lignende til et spændende studenterjob, som kan blive et værdifuldt supplement til din uddannelse. 

Vi bruger deskriptiv statistik, analyser og viden til at præge den politiske dagsorden i pressen, på Christiansborg og i kommuner/regioner. Du kommer til at indgå i et team på 6-7 studerende og arbejde tæt sammen med resten af afdelingen for Samfundsanalyse, som i alt består af ca. 30 medarbejdere.

Som studentermedarbejder vil dine opgaver blive:

  • at bistå med data og databearbejdning på Ældre Sagens politikområder, herunder om bl.a. sundhed og pleje, indkomstudvikling og formueforhold for pensionister samt seniorer på arbejdsmarkedet
  • at bistå med analyser på surveydata, der spænder fra frekvens- og krydstabeller til regressionsanalyser mv.
  • indgå i metodiske diskussioner i forhold til de analyser, vi udarbejder.
  • formidling af resultater, herunder hvordan vi grafisk kan præsentere analyserne, så de er til at forstå for de fleste.
  • at programmere i primært SAS, men med muligheder for at foretage selvstændige analyser i Stata.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • har læst i mindst to år
  • er flittig bruger af Excel og samtidig har erfaring med SAS og/eller Stata
  • har flair for behandling og analyse af tal og statistik
  • tidligere har arbejdet med registerdata fra Danmarks Statistiks forskerordning
  • er analytisk og metodisk stærk, omhyggelig og kan arbejde selvstændigt

Vi tilbyder
Et studenterjob, hvor du får praktisk erfaring med statistik og analyse i Excel og SAS samt andre opgaver relateret til politisk interessevaretagelse. Du vil få en grundig oplæring i et trygt arbejdsmiljø, hvor du kan spørge om alt.Din arbejdstid vil være 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage. Der vil være gode muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden, så den passer med undervisning og eksaminer. 

Arbejdspladsen er på Ældre Sagens Hovedkontor i Snorresgade 17 - 19, 2300 København S.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 34

Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Stabell på telefon 2042 8964/ mail mst@aeldresagen.dk eller Josias Lindahl på telefon 2013 8382/mail jol@aeldresagen.dk.

Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem. 

Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 10. august 2025.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 1.065.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, over 20.000 frivillige samt et sekretariat med ca. 160 medarbejdere. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Samfundsanalyse
Kontaktperson:
Martin Stabell Seniorkonsulent
Kontaktperson: Josias Lindahl på telefon 2013 8382/mail jol@aeldresagen.dk
Telefon: 2042 8964
Fagområde: Studentermedarbejder
Jobtype: Timelønnet
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19 2300 København S
CVR 10 62 54 08
aeldresagen@aeldresagen.dk