Demensvenligt Danmark søger en tidsbegrænset struktureret student med sans for kommunikation og kvalitativ metode

Vil du arbejde i en socialhumanitær organisation, der sigter mod at skabe forandring og forbedre livskvaliteten for det stigende antal af mennesker med demens og deres pårørende? Har du flair for samarbejde og kommunikation, og vil du lære, hvordan du omsætter indsigter til praksis?  - Så er du måske vores nye studentermedarbejder i Partnerskab for Demensvenligt Danmarks!

Om projektet
I maj 2021 lancerede vi Danmarks nationale demenssymbol til mennesker, der lever med demens. Symbolet er blevet taget rigtig godt imod hos både mennesker med demens, deres pårørende, frivillige og fagfolk. 

Vi har på nuværende tidspunkt uddelt ca. 21.000 demenskits til mennesker med demens. Nu handler det om, at det stigma, de bryder ved at stå frem med deres sygdom, bliver belønnet med opmærksomhed, forståelse og hjælp fra det omkringliggende samfund. Det kræver både en større kommunikativ indsats, men i den grad også at skabe langtidsholdbar forankring hos både fagfolk og frivillige, men også i civilsamfundet. Vi arbejder nemlig for at gøre det lettere for mennesker, der er berørt af demens at kunne leve et selvstændigt og deltagende liv, hvor de trygt skal kunne færdes i det offentlige rum. 

Dine opgaver bliver at

  • deltage i planlægning og produktion af indhold på vores sociale medier og WEB, herunder bistå med annoncering og analyse af performance
  • være med til at sikre en smidig distribution af høj kvalitet af demenskits til landets demensfaglige medarbejdere, herunder hjælpe med tasteopgaver samt diverse pakkeopgaver
  • udarbejde og gennemføre kvalitative analyser og oversætte disse data-indsigter til konkrete indsatser/produkter 
  • hjælpe med administrative og forefaldende opgaver


Om dig

  • Du er i gang med en videregående uddannelse, ex indenfor kommunikation, psykologi, sociologi, antropologi eller folkesundhedsvidenskab, men alle studieretninger er velkomne
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og kan arbejde i både team og selvstændigt
  • Du er god til at samarbejde og forstå din målgruppe/samarbejdspartnere og har erfaring med kvalitative interview-metoder
  • Du har en grundlæggende forståelse af indholdsproduktion til sociale medier og hjemmesider, i form af f.eks. nyheder, billeder og video
  • Du har enten erfaring med eller har mod på at arbejde med at optage og redigere videoer
  • Du er vant til at arbejde i Excel, eller har lyst til at lære det
  • Erfaring med at udforme, opsætte og indsamle data via survey-programmer vil blive positivt vægtet

Vi tilbyder
Din arbejdstid vil være 15 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset fra 16. januar til 31. december 2026, men med mulighed for forlængelse til 31. december 2027. Det vil være ønskeligt om timerne kan fordeles på to ugentlige dage. Du vil referere til sekretariatets chef. 

Arbejdspladsen er sekretariat for Demensvenligt Danmark, som ligger på Islands Brygge. Vi bor hos Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Information og ansøgning
Du kan læse mere om Demensvenligt Danmark på www.demensvenligt.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Lone Harlev på tlf. 5192 8232 eller via mail på lone@demensvenligtdanmark.dk.

Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem. 

Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 7. december. Ansættelsessamtaler afholdes fra 10. december til 18. december.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.

Hvem er vi?
Demensvenligt Danmark består af 14 organisationer, der er gået sammen om at bidrage til et demensvenligt Danmark https://demensvenligt.dk Vi udbreder viden, motiverer til konkret handling og sikrer, at familier, der lever med demens, fortsat kan leve et deltagende og selvstændigt liv.

Du bliver en del af en lille afdeling, som har humor, og som værdsætter sparring og samarbejde. Vores sekretariat holder til hos Ældre Sagen, hvor vi er en del af Frivilligafdelingen, og hvor vi har 50 kolleger. Du bliver en del af en organisation, der er udviklingsorienteret, og som ønsker at gøre en forskel i den gode sags tjeneste.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Frivilligafdelingen
Kontaktperson:
Lone Harlev Sekretariatsleder
Telefon: 5192 8232
Fagområde: Studentermedarbejder
Jobtype: Timelønnet
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19 2300 København S
CVR 10 62 54 08
aeldresagen@aeldresagen.dk