Vil du arbejde i en socialhumanitær organisation med ambitioner, der rækker langt ud over ensidig kommunikation og sigter efter adfærdsændring? Er du en stærk, praksisnær og kreativ kommunikatør, der brænder for at sikre, at vores budskaber rammer plet og afføder handling hver gang? Så har vi jobbet til dig.
Om stillingen
Du bliver en del af et lille sekretariat (4 kolleger), som skaber rammerne for opgaverne: Demenssymbol, Demensugen, DemensCamps og DemensTopmødet. Bag disse indsatser står ”Partnerskab for Demensvenlighed”, som består af 12 landsdækkende organisationer. Vi arbejder med at skabe opmærksomhed og ændre adfærd hos den brede befolkning, samt at knytte stærke samarbejdsbånd mellem organisationer, kommuner, erhvervslivet, kultur- og fritidslivet og frivillige.
Målet er at skabe et demensvenligt Danmark. Et demensvenligt Danmark hvor vi alle er med til at skabe trygge, værdige og meningsfulde rammer om livet med demens – og hvor vi både inddrager mennesker med demens, pårørende, medarbejdere og samfundet generelt.
Du refererer til sekretariatslederen, men da vi løfter i flok, vil du foruden samarbejdet med dine daglige kolleger, også arbejde tæt sammen med medarbejdere fra de 12 organisationer samt de leverandører, der f.eks. skal være med til at løfte opgaver med kommunikation og kampagner. Hvert år i uge 19 afholder vi den nationale demensuge, i september afholdes DemensTopmøde og i løbet af året arbejder vi med udbredelse af Demenssymbol og afholdelse af DemensCamps.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 36,5 time pr. uge. Tiltrædelsesdato hurtigst mulig og senest 1. oktober 2025. Stillingen er p.t. tidsbegrænset til og med 2027.
Dine konkrete arbejdsopgaver bliver:
Hvem er du?
Du har en længere videregående uddannelse inden for kommunikation eller markedsføring, og har min. to års erfaring med at bruge kommunikation/marketing strategisk og som et middel til at skabe handling og adfærdsændring. Du har digital og teknisk forståelse, og formår at få kommunikationsindsatser til at hænge sammen på tværs af kanaler. Du kender evt. også til annoncering og dark-post på sociale medier. Du er god til, og har nemt ved, at indleve dig i vores målgruppers behov og situation, og tør tage kontakt og spørge ind. Du producerer flydende og præcist indhold, der fænger. Som person er du robust og en god kollega. Du er selvstændig og initiativrig, og er ikke hverken bange for at tage ansvar eller at spørge, når du er i tvivl.
Hvem er vi?
Partnerskab for Demensvenlighed består af seks stiftende organisationer: Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Ergoterapeutforeningen, FOA, KL og Ældre Sagen, samt af seks organisationer, der indgår i samarbejdet: Demenskoordinatorerne i Danmark, Faglige Seniorer, Pårørende i Danmark, Folkekirken, Danske Professionshøjskoler og Socialpædagogernes Landsforbund.
Vi er i Partnerskabet i gang med at forene de indsatser, der tidligere har hørt ind under Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark og Demens Alliancen, læs mere om alle indsatserne på hhv. https://demensvenligtdanmark.dk/ og www.demensalliancen.dk Sekretariatsfunktionen for indsatsen fortsætter under navnet Demensvenligt Danmark.
Du bliver en del af en lille afdeling, som har humor, og som værdsætter sparring og samarbejde. Vores sekretariat holder til hos Ældre Sagen, hvor vi er en del af afdelingen for Frivillige, hvor vi har 40 kolleger. Vi er optaget af at levere gode produkter og resultater i fællesskab. Du får en hverdag, hvor der er god mulighed for selv at præge og tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden. Du bliver en del af en organisation, der er udviklingsorienteret, og som ønsker at gøre en forskel i den gode sags tjeneste.
Der vil blive afholdt samtaler i uge mandag og torsdag i uge 34.
Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Sekretariatsleder Lone Harlev på telefon 5192 8232 eller mail på lone@demensvenligtdanmark.dk
Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem.
Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.
Vi skal have din ansøgning senest den 10. august 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 1.065.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, over 20.000 frivillige samt et sekretariat med ca. 160 medarbejdere.