SoMe-studentermedarbejder til Ældre Sagen

Er du sprogligt skarp og kan skrive fængende tekster - også om politiske og fagligt tunge emner? Og har du mod på at arbejde i en af Danmarks største interesseorganisationer med fingeren på pulsen og hånden på hjertet? 

Så er du måske den studentermedarbejder, vi søger til Kommunikationsafdelingen i Ældre Sagen.

En af vores studentermedarbejdere skal videre efter to år hos os. Derfor søger vi efter dig, som brænder for at arbejde med i sociale medier i en stor organisation med over 1 million medlemmer. 

Du kommer primært til at arbejde med LinkedIn, Facebook og Instagram, som er vigtige kanaler i vores kommunikation. Vores målgrupper er både medlemmer, politikere, samarbejdspartnere og mennesker, som er interesserede i eller deler vores mærkesager. 

Som SoMe-studentermedarbejder skal du hjælpe os med at skabe indhold og holde styr på samtalerne på vores SoMe-platforme. Du er med i planlægning, udvikling, produktion, monitorering og statistik på vores sociale medier. Det sker i tæt samarbejde med vores SoMe-redaktør, andre kolleger i kommunikationsafdelingen og fagpersoner i Ældre Sagens sekretariat. 

Hvem er du?
Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, retorik eller lignende. Du skal have interesse i og grundlæggende forståelse for sociale medier samt flair for at skrive og redigere tekster til sociale medier. 

Som en del af vores SoMe-team bliver dine opgaver primært:

  • at producere indhold af høj kvalitet til Ældre Sagens sociale medier - både tekst og grafik og billeder
  • at være en del af det team, der står for at håndtere debatten i kommentarsporene på vores sociale medier
  • at annoncere på vores indhold på sociale medier
  • at være med til at idéudvikle og planlægge nyt indhold til vores sociale medier

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver, og at du er interesseret i at kommunikere om politik, mærkesager og samfundsforhold. 

Vi arbejder i Metas systemer, Brandwatch og Canva, og det er en fordel, hvis du kender lidt til det – og ellers skal vi nok oplære dig. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har stor lyst til at lære mere om sociale medier.

Hvem er vi? 
Du bliver en del af Kommunikationsafdelingen i Ældre Sagen, hvor vi har højt til loftet, møder hinanden med humor og nysgerrighed, og hvor vi værdsætter teamånd, sparring og samarbejde. Du får dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og arbejdsområder, som leverer produkter og resultater i fællesskab. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af den sag, vi kæmper for.

Vilkår
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, men med forventning om gensidig fleksibilitet ved spidsbelastnings- og eksamensperioder. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold. 

Stillingen er en studenterstilling med ansættelsesstart snarest – gerne allerede den 1. juli. Du vil referere til souschefen i kommunikationsafdelingen og blive en del af en afdeling med ca. 26 kollegaer. 

Arbejdspladsens placering er i Ældre Sagens hovedkontor på Snorresgade på Islands Brygge i København. 

Information og ansøgning 
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kommunikationskonsulent Jeanette Hedegaard på telefon 24 83 84 20 eller via mail på jeh@aeldresagen.dk

Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem. 

Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.

Vi skal have din ansøgning senest den 17. juni 2025.

Vi leder efter dig, der er det rigtige match, og derfor holder vi løbende samtaler frem til den 17. juni. Så skynd dig at sende din ansøgning til os.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 1.000.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, over 20.000 frivillige samt et sekretariat med ca. 160 medarbejdere. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Kommunikation
Kontaktperson:
Jeanette Hedegaard
Telefon: 2483 8420
Fagområde: Studentermedarbejder
Jobtype: Timelønnet
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19 2300 København S
CVR 10 62 54 08
aeldresagen@aeldresagen.dk