Ældre Sagen søger en digital projektleder til It & Digital udvikling
Vil du gerne være med til at bære en af Danmarks største medlemsorganisationer ind i en stadig mere digital tidsalder og bidrage til både udvikling af digitale løsninger og den digitale dagsorden på ældre området? Brænder du for at arbejde med brugerfokuserede digitale projekter der skaber værdi for medlemmer, frivillige og borgere? Har du lyst til at være en del af Ældre Sagens afdeling It & Digital udvikling og føre en ambitiøs digital strategi ud i livet? Så er det måske dig der fremover skal være en del af arbejdet med at skabe værdifuld digital transformation i Ældre Sagen.
Du vil blive en del af en afdeling med i alt 15 kompetente og udviklingsorienterede kolleger i en flad og overskuelig ledelsesstruktur. Vi arbejder efter ITIL principper og er i proces med transition mod cloud teknologi og fokusering på agil udvikling med Microsoft 365, Dynamics og Sitecore som platforme.
Vi har en uformel omgangstone, baseret på tillid, tryghed og åbenhed – og lægger vægt på et godt samarbejde og godt kollegaskab i et professionelt og trygt miljø, med plads til masser af smil
Om stillingen
Som en del af området digitalisering og data indgår du i arbejdet med at skabe en mere sammenhængende og brugervenlig oplevelse af Ældre Sagens digitale løsninger
Du bliver en del af det team som arbejder med at udmønte Ældre Sagens digitaliseringsinitiativer i værdiskabende digitale løsninger, der tager udgangspunkt i brugerne. Som digital projektleder skal du med udgangspunkt i Ældre Sagens strategi og forretningsprocesser sikre velgennemarbejdede beslutningsgrundlag for de løbende forbedringer, der kan skabes med digitalisering. Med et mål at udvikle konkrete digitale løsninger, vil du deltage i konstruktive dialoger med organisationen på tværs, og indgå i et tæt samarbejde med eksperter fra forskellige fagområder.
Du får en aktiv rolle i at scope projekter og opgaver, og omsætte behov og ønsker til krav, og når udvalgte digitaliseringsinitiativer er klar til realisering, har du ansvaret for løbende opfølgning på udvikling, test og idriftsættelse. I projektfasen tilknyttes du som rådgiver og kan indgå i opgaver omkring forandringsledelse og kvalitetssikring af løsninger.
Udover projektledelse består opgaverne i opstilling af use cases, funktionalitetskrav og business cases for de digitale løsninger, der skaber effektive og sammenhængende brugerrejser for Ældre Sagens medlemmer, frivillige og medarbejderne i sekretariatet.
I Ældre Sagen har vi en målsætning om at være en datadrevet organisation, og stillingen vil derfor indeholde opgaver omkring at skabe et fundament for anvendelse af data på tværs.
Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring som projektleder og facilitator af digitale udviklingsprocesser, og har arbejdet med afklaring af forretningsprocesser, samt målsætninger og beskrivelse af løsninger, der overholder arkitektur- og designprincipper. Herudover vil det være en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med data på tværs af organisatoriske enheder.
Med dit skarpe fokus på at udvikle konkrete digitale løsninger og skabe resultater formår du at lede projekter fra idé til realisering og ibrugtagning. Du arbejder struktureret med styring af leverancer og samarbejde med eksterne leverandører. Du er god til at både at lytte og kommunikere på en anerkendende måde. Du er i stand til at opbygge relationer på alle niveauer og dit samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere bygger på tillid og gensidig respekt.
Du er nysgerrig og har en veludviklet digital forestillingsevne.
Du er proaktiv med et stort personligt drive, kan bevare overblikket samt prioritere og navigere i mange forskellige situationer.
Vores digitale platform til medlemmer, frivillige og omverden baserer sig på en Sitecoreløsning og kigger ind i en fremtid med en composable arkitektur. Samtidig har vi en strategi om at styrke vores datadrevne tilgang og vil derfor prioritere kandidater, der har erfaring med dataanalyse, formår at kommunikere dataindsigter effektivt og har erfaring med teknologier møntet på indsamling og udnyttelse af forretningsrelevant data.
Vi er i en transition over mod cloud og baserer vores infrastruktur på Microsoft og m365 platformen. Derfor ser vi meget gerne at du er velbevandret i Microsoft 365 universet, og kan omsætte forretningsbehov til muligheder og konkrete løsninger via MS Power Platform
Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med de tilknyttede ITIL-processer.
Det er ideelt hvis du har en forretningsorienteret uddannelse inden for IT, web og digital udvikling og har stærke færdigheder i projektledelse, styring af it og digitale projekter samt digital forretningsforståelse -gerne med minimum 2-3 års erhvervserfaring.
Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sif S. Broby Madsen på telefon 4189 7035 eller på mail sbm@aeldresagen.dk.
Afdelingschef Sif S. Broby Madsen er fraværende i gældende periode 15. november til og med 26. november 2024, hvor man i denne periode bedes kontakte teamleder Janni Høyer Thoft på telefon 6166 2133 eller på mail jht@aeldresagen.dk.
Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem.
Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.
Vi skal have din ansøgning senest den 24. november 2024.
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale den 3. december 2024 og 2. ansættelsessamtale den 9. december 2024.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 1.000.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, over 20.000 frivillige samt et sekretariat med ca. 160 medarbejdere.