Ældre Sagen søger en studentermedhjælper til Økonomiafdelingen
Er du god til tal? Og ønsker du erfaring med regnskaber? Så er det dig, vi søger som studentermedhjælper til intern revision og støtte til frivillige kasserer.
I Ældre Sagens økonomiafdelingen hjælper vi dagligt de frivillige kasserer og formænd i lokalafdelingerne med regnskaber, regnskabsrapporter, bankudfordringer, vejledning og undervisning. Derudover gennemføres der intern revision hvert kvartal.
Som studentermedhjælper vil du blive oplært af erfarne kollegaer og indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Det får du erfaring med
Dine opgaver bliver primært:
- At yde support om regnskab til Ældre Sagens frivillige (primært via telefon eller Teamviewer)
- At vejlede og undervise frivillige i at bruge regnskabssystemer
- At gennemføre intern revision på regnskaber
- At vedligeholde vejledninger
- At bidrage til webinarer, undervisning for frivillige
Hvem er du?
Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, revision eller lignende. Du har minimum 2 år tilbage af studiet. Du skal have interesse og grundlæggende forståelse for opbygningen af et regnskab - fx at du kender forskel på resultatopgørelse og balance.
Da det er en supportfunktion, er det vigtigt, at du er tålmodig og god til at lytte og tale med forskellige mennesker. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver, og at du har stor lyst til at lære mere om økonomi, regnskab og revision.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Økonomiafdelingen i Ældre Sagen, hvor vi har højt til loftet, møder hinanden med humor og nysgerrighed, og hvor vi værdsætter teamånd, sparring og samarbejde. Du får dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og arbejdsområder, som leverer support og resultater i fællesskab og hver for sig. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af den sag, vi kæmper for.
Sekretariatet har et stort antal studenterstillinger, som du bliver en del af link
Vilkår
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, men med forventning om gensidig fleksibilitet ved spidsbelastnings-, undervisning- og eksamensperioder.
Stillingen er en studenterstilling med ansættelsesstart medio juni eller når du er færdig med dette semesters eksaminer. Du vil referere til Økonomichefen og blive en del af en afdeling med 9 kollegaer, hvoraf en er stundentermedhjælper. Oplæring vil være over sommeren.
Arbejdspladsens placering er på Ældre Sagens sekretariat i Snorresgade på Islands Brygge i København. Vi har en god kantineordning.
Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte regnskabskonsulent Britt Sørensen på tlf. 23 83 29 48 eller via mail på brs@aeldresagen.dk.
Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem.
Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.
Ansøgningsfrist er 11. maj 2026 og vi holder samtaler fredag d. 22. maj.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har mere end 1.1 million medlemmer, 215 lokalafdelinger og 21.000 frivillige samt et sekretariat med 180 medarbejdere.